Historier fra arkivet

Indhold på denne side (rul ned og se):Sandra og Joe

  1. Vi husker bygninger af tegl

  2. Turup Bibliotek
  3. Flystyrt i Gamtofte
  4. En landssvigerdom
  5. Modstandsfolk i Turup

Vi husker bygninger af tegl

Af Helle Blomquist 

På generalforsamlingen den 10. marts kom jeg med et opråb. Var der mon nogen, der kunne huske bygninger i vores område, der kunne være bygget af tegl fra Vedstårup Teglværk? Anledningen var, at Teglværksinitiativet har et nyt bind på vej, nemlig om teglværker i Assens Kommune. Her har faktisk været ikke mindre end 60 teglværker.

Mange kunne huske, at der har været tale om det bind i mange år, måske i hele 10 år. Men nu sker der altså noget, måske allerede i år. Materialet er ved at være i hus. Så kommer der et arbejde med at få fonde til at støtte trykningen. I bestyrelsen har vi arbejdet med at bidrage med oplysninger til projektet.

Der var flere, der reagerede på mit opråb allerede på mødet. Der var nogle gode forslag til bygninger, der kunne være opført med Vedstårup Tegl:

  • Vilhelmsborgs bygninger
  • Parcelhusområdet i Ebberup
  • Den røde teglstenshuse i Husby
  • Det første hus, som murermester Niels Jørgen Christiansen blev bygget i Dalen

Det er gode bud, og jeg er i gang med at følge op på det.

Hvis der sidder nogen, der er kommet i tanker om et byggeri, der kunne være bygget med sten fra Vedstårup, så fortæl mig om det på helleblomquist@gmail.com

Her er fotografiet af husene i Dalen. Det hus, der er bygget af tegl fra Vedstårup er det, der ligger længst til højre, bagerst i billedet. Det er bygget i 1949, og ejeren af huset var Sonja og Johannes Knudsen. Han var brøndgraver, og han arbejdede også på teglværket, så han har fået rabat. De 4 huse blev bygget som landarbejderboliger med statstilskud. Det oplyser Karen og Jørgen Rabølle.

Kilde: Gamtofte Søby Turup Lokalarkiv, B1296

Og så en lille tillægshistorie om Vedstårup Tegl – og om teglværket i Aborg. Der var nemlig to teglværksejere, der var fætre. Det var Anders Hansen fra Vedstårup (Jørgen Strøjer Hansens oldefar) og Niels Peter Rasmussen i Aborg. Hvordan hænger det nu sammen? Jo, i 1847 startede Anders Hansens far, Hans Nielsen, at drive teglværk i Vedstårup. Nogle år efter købte hans yngre bror, Rasmus Nielsen, teglværket i Aborg. De to pionerers sønner førte værkerne videre, og de blev begge medlem af sognerådet. På fotografiet nedenfor fra 1899 ser vi dem på udflugt med sognerådet, præsten og lærerne med deres familier.

Kilde: Assens Lokalarkiv. B24250

Teglmester Anders Hansen står i bagerste række, nr. 8 fra venstre. Han lægger sine hænder på fætterens skuldre, og på dennes højre side står hans hustru Maren. Anders Hansens hustru hed også Maren. Hun sidder ned, yderst til venstre i den række, hvor kvinderne sidder.  

Turup Bibliotek

Biblioteket i Turup blev oprettet i december 1894 (måske 1893, da der er skrevet oveni, så det er lidt svært at læse)

Bødker Terkelsen og Drejer Rasmussen, gik til Turup for at købe bøger hos boghandleren. Efter at biblioteket blev åbnet var det læren og vikaren på Turup skole, der stod for udlån. Efter de første indkøb, blev der mest købt antikvariske bøger i Odense. Biblioteket fungerede på den måde frem til i 1931, hvor skolens lærer passede det.

Biblioteket var beliggende på Turup skole gamle skole.

I 1931 blev lærer Frode Lund ansat, da var det som om, at der kom mere gang i biblioteket. Der var et folkevalgt udvalg, der stod for biblioteket. De forsøgte også at skrabe penge ind til et større bibliotek. Således arrangerede man i 1935 skt. Hans fest. Festen startede allerede den 22. juni, hvor der var fest i Forsamlingshuset. Der var et orkester samt solister der underholdte. Der var "kun" 90 der deltog, står der i protokollen. Isbaren var bragt om til Forsamlingshuset, så var der noget koldt til deltagerne.

Den 23. juni startede festen kl. 15.30, hvor orkesteret gik gennem byen fra Hans Boe, forbi Brugsforeningen og forbi slagteren. Der var lavet en stor festplads, med Restaurant, tombolaer, et sted hvor man kunne få varme pølser, der var fotografering, en majstang og flere andre underholdningsmuligheder. En skitse findes på arkivet

Underholdningen bestod af et børnekor, der synger, en Bibliotekskonsulent læser op af en utrykt bog:

" Livet på Truelsmosegaard". Underholdning med kgl. Operasanger Lars Boe. De unge piger danser Matrosdansen. Aftenen slutter med bål og fyrværkeri. Det vurderedes ifølge avisen at omkring 1000 mennesker mødte op. Formålet med det store arrangement var at man godt ville samle penge ind til nogle bedre lokaler til biblioteket. Hvor mange penge der blev indsamlet kan ikke ses i protokollen, men den 21. november 1935 havde foreningen møde med sognerådet. Man satte en undersøgelse i værk om omkostninger for at få en tilbygning til skolen, så forholdene blev bedre.

I oktober 1938 var der en notits i Kommunaltidende, her stod det at 105 voksne og 70 børn havde lånt 3.380 bøger hvoraf de 621 var oplysende bøger.

Hvert år var der indrykket en notist i Kommunaltidende med en oversigt over de bøger der var indkøbt til biblioteket

I arkivet ligger der nogle tegninger af bygningen der skulle bygges, de er dateret 1939, der står ikke meget i protokollen om byggeriet eller ibrugtagning. Da blev øverste etage af den nordlige længe af skolen beliggende på Blangstrupvej 12, anvendt. Det formodes at byggeriet blev taget i brug omkring 1940. På billedet ovenover ses bygningen til venstre. Det var her på 1.sal at biblioteket holdt til.

Frode Lund tegner i den forbindelse en tegning af biblioteket. Det viser et hyggeligt rum, hvor der var plads til fordybelse. Tegningen blev anvendt hver bog, som viste bogens tilhørsforhold

Protokollen indeholder registreringer frem til 1963. Der skete ikke så meget de sidste år af andre aktiviteter. Biblioteket overgik til Assens bibliotek i ca.1977. Det var der en del diskussioner om dengang, da mange mente at det var for besværligt at komme til Assens. På et tidspunkt var det på tale at få en bogbus, men den tanke blev vist opgivet igen.


Udarbejdet af Inge Bodil Jochumsen

Flystyrt i Gamtofte

Den 16. maj 1944 - for 80 år siden, blev et engelsk fly skudt ned af tyskerne, flyet landede i Gamtofte. Alle ombord på flyet døde, 

en enkelt beboer kom til skade.

Billede 1-3: Billeder af resterne af det nedskudte fly. De 2 drenge står ved en vinge fra flyet.

Billede 4-5: Krateret efter flyet, hvor det landede. Stedet er mellem branddammen og den nuværende præstegård. 

Billede 6-9: Billeder af kirken og de omliggende huse.

Billede 10-14: Billeder af præstegården og interiør. 

Nedenfor kan der læses om flystyrtet:

DOWNLOADFlystyrtet ved Gamtofte.pdf

Nedenfor kan øjenvidneberetninger fra flystyrtet læses:


DOWNLOAD beretninger fra flystyrt.pdf


Har du kommentar til ovennævnte, e-mail da til: gst-arkiv@mail.dk     Læs mere om flystyret på www.Arkiv.dk 

En landssvigerdom

Af Helle Blomquist

Pastor Erik Johannes Strøbech var præst ved Gamtofte Kirke fra den 26. maj 1928 til den 20. oktober 1935.

Fra 1936 fik han embede ved Brønshøj Kirke i København. Senere, under besættelsen, blev han præst ved Utterslev Kirke, også i København. Alligevel er der i arkivet for Gamtofte og Søby Turup en avisnotits om ham i en avis fra 1946. Hvorfor har man interesseret sig for ham i hans gamle sogn? Var han specielt vellidt? Det var ikke usædvanligt, at kirkegængerne bad en tidligere præst velkommen fx til en gudstjeneste eller sammenkomst.

Som præst var Strøbech selvfølgelig et kendt ansigt. Han har konfirmeret mange af sognets unge.

Han har også vist sig ved lokale begivenheder, fx da Øxnebjergstenen blev afsløret i sommeren 1935.

Men avisnotitsen handler ikke om at byde Strøbech velkommen. Den beretter om, at han var blevet dømt for samarbejde med tyskerne under besættelsen af Danmark. Mens han var ved Utterslev Kirke, fra marts 1944 til 4. juni samme år, skrev Strøbech i den nazistiske avis 'Fædrelandet'. Og Hipos efterretningstjeneste hvervede ham i foråret 1945 til at undervise på en påtænkt rekrutteringsskole for hipo folk. Hipo var et uniformeret korps af danske mænd, der fungerede som hjælpepoliti for den tyske besættelsesmagt i 1944-45. Hipo var en forkortelse for 'Hilfspolizei', 'hjælpepoliti'.

Også andre aviser interesserede sig for dommen over Strøbech. Det københavnske blad Nationaltidende bragte den 25. september 1946 en artikel om dommen. Den stod på side 3 i avisen, så det har været en ret prominent nyhed. Nationaltidende berettede, at Østre Landsret havde stadfæstet byrettens dom over Strøbech. Han blev idømt 3 års fængsel og frakendt offentlig tillid for 5 år, ifølge avisen.

Men hvad havde Strøbech egentlig gjort, og hvordan så han selv på sagen? Hvad kan have været hans bevæggrunde? Var det en hård dom? Hvad slags person var Strøbech, og hvad var hans baggrund? Hvad blev der af ham?

De spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i en artikel i vores kommende årsskrift.


Har du kommentar til ovennævnte, e-mail da til: gst-arkiv@mail.dk  

Modstandsfolk i Turup

Af Helle Blomquist

Der var modstandsfolk i Turup Sogn. En gruppe, der kaldte sig Turupgruppen, var en del af Undergrundshæren. Den danske Undergrundshær blev organiseret fra England i den sidste del af krigen. Den virkede i alle dele af Danmark, og dens opgave var at stå klar, når tyskerne tabte krigen. Man kunne jo ikke vide, om alle tyske delinger ville respektere kapitulationen, og så skulle Undergrundshæren gribe ind. Derfor kaldte man også afdelinger af undergrundshæren for ventegrupper.

Efter befrielsen den 4. maj kunne Turupgruppen træde frem, og på det øverste fotografi til venstre poserer de på Turupvej med deres våben og blå, røde, hvide armbind.

Mændene er, øverste række fra venstre mod højre: Marius Hansen (gruppefører), Karl Lund, lærer, Arne Clemmensen, Johannes Pedersen, skrædder, Ejner Nielsen, mejerist. Nederste række, fra venstre mod højre: Arne Andreasen, Gunnar Hansen, mejerist, og en smedelærling med kaldenavnet Julle. B923, øverst til højre. Fotograf: Niels Jørgen Pedersen

Karl Lunds fulde navn var Karl Thomas Henriksen Lund, og han var søn af lærer S. K. Lund i Kirke Søby. Fra 1940-1946 var han lærer ved Turup Skole. Han var også aktiv i det danske spejderkorps, og han var kammerat med en anden frihedskæmper, Preben Feddersen. Feddersen var tropsfører i Assens 1. trop, mens Karl Lund var tropsfører i Palnatoke Trop i Turup. På fotografi nr. 2 fra oven er de to unge mænd fotograferet med deres tropsassistenter. Stående fra venstre mod højre: tropsassistent Viking Garner (Palnatoke Trop), Karl Lund, Poul Mortensen (tropsassistent i Assens Trop). Siddende: Preben Feddersen. Under krigen flyttede Preben Feddersen til Helsingør. Han blev leder af kystpolitiet, som modarbejdede tyskerne ved at sikre kysten for en modstandsgruppe, 'Helsingør Syklub', der redede danske jøder over Øresund. B343

På fotografiet nr. 3 fra oven er Turupgruppen motoriseret og forsynet med bazookaer. Hen over køleren på bilen ligger Dannebrog og Union Jack. B924. Fotograf: Niels Jørgen Pedersen

To fra gruppen er på vagt i Aborghuskrydset i fotografi nr. 4. Til venstre er det skrædder Johannes Pedersen og til højre lærer Lund. B306. Nederste billede til højre Fotograf: Niels Jørgen Pedersen


Har du kommentar til ovennævnte, e-mail da til: gst-arkiv@mail.dk